EFTER BRYSTKRÆFT

Motion og behandling

Jeg har stor faglig og personlig erfaring med brystkræft, mastektomi og senfølger heraf og kan tilbyde undervisning og behandling så du får de bedste betingelser for at genvinde bevægeligheden og styrken i led, muskler og væv.

EFTER BRYSTKRÆFT

Motion og behandling

Jeg har stor faglig og personlig erfaring med brystkræft,
mastektomi og senfølger heraf og kan tilbyde undervisning
og behandling så du får de bedste betingelser for at genvinde
bevægeligheden og styrken i led, muskler og væv.

Motion og behandling til dig efter brystkræft

Efter et behandlingsforløb for brystkræft vil det være nødvendigt at træne og udspænde området for at mindske senfølger og genvinde størst mulig bevægelighed og styrke i arm og skulder. Det vil også være gavnligt at supplere med professionel behandling i form af psykomotorisk behandling og afspænding. Den psykomotoriske behandling vil også have en beroligende effekt på dit nervesystem, som mindsker unødig stress og fremmer heling og restitution.

Behandling

Den psykomotoriske behandling virker ekstremt positivt både psykisk og fysisk. Alt efter hvad dit behov er under eller efter dit forløb med brystkræft, så kan jeg hjælpe dig med at skabe de bedste forudsætninger for resten af dit liv.

Jeg har rigtig gode erfaringer med at afspænde det opererede og strålebeskadigede område til at genvinde stor smidighed igen. Det både afvikler gener og fremmer muligheden for en flot rekonstruktion.

Eksempler på senfølger: Arvæv, lymfødem, smerter, tristhed, stress, hukommelsesbesvær, manglende styrke og bevægelighed mv…

Personlig træning

Personlig og privat træning til dig når du er brystopereret betyder at din træning vil blive 110% tilpasset lige præcis dig og dine forudsætninger.

Jeg kan med min viden og erfaring hjælpe dig til mere styrke og bedre bevægelighed i det opererede område. Behandlingen har sat sine spor i din krop og du vil måske opleve at du er mere begrænset i din træning end før. Måske er du også i tvivl om hvor meget og hvor lidt du bør og må træne.

Det vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med.

Holdundervisning

Undervisningen er målrettet kvinder der er ved eller har afsluttet deres behandlingsforløb for brystkræft og henvender sig specielt til kvinder med mastektomi, bortopereret lymfer og/eller strålebehandling.

Vi arbejder med bevægelighed, styrke og udspænding af både muskler og væv og slutter af med en afspænding og lymfestrygninger for at afhjælpe eller modvirke lymfødem. Der vil være mulighed for individuelle fokus, undren og spørgsmål undervejs. Holdundervisningen foregår på Ordrup Jagtvej 44.  

Kontakt mig for yderligere info om kommende eller igangværende hold. Jeg kommer også glædeligt ud til en lokation, der passer jer, hvis I er en etableret gruppe.

Egen erfaring

Udover min sundhedsfaglige baggrund og undervisningserfaring, har jeg selv haft brystkræft og i den forbindelse fået foretaget en mastektomi og lymfefjernelse. Jeg har endvidere været i forebyggende kemoterapi, stråleterapi og hormonbehandling.
Jeg er i dag helt rask!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål?

Her er mine kontakt informationer.

Ring: 42 79 60 69
Skriv: amh@annemariehorn.dk 

Klinik: Ordrup Jagtvej 44, 2920 Charlottenlund

 

Ordrup Jagtvej 44 2920 Charlottenlund

[/db_pb_map_pin]

Vil du modtage nyhedsbreve?

Dine oplysninger slettes eller anonymiseres løbende efterhånden som det formål, de blev indsamlet til, afsluttes.